Gleen Mhors Niko, "Niko"











Niko er, som hans titler viser, et stort markprøvetalent, og han er samtidig aktiv på praktisk jagt.Han har stor udholdenhed mentalt og fysisk, men har også evnen til at holde hovedet koldt og bevare roen. Han er en golden af jagtlinier, der har et eksteriør, som jeg godt kan lide. Niko er en harmonisk, omgængelig,og håndterbar hund, der også fungerer som en skøn familiehund. Med hensyn til sundhed, har han, ligesom Line, A / 0 på hofter og albuer. På gentest for PRA og ichthyosis supplerer de hinanden perfekt. Jeg har set kennel Glamsøs hvalpe efter Niko, som blev født sommeren 2017, og de tiltaler mig meget.

Du kan læse mere om Niko på hjemmesiden gotogolden.dk

Vi forventer, at hvalpe efter Niko og Line bliver aktive hunde. De skal derfor have en ejer, som kan tilbyde dem et aktivt liv med en eller anden form for hundesport eller jagt.



.



Hvalpenes billedstamtavle



Som jeg plejer, når vi planlægger et nyt hvalpekuld, har jeg moret mig med at lave en "billedstamtavle" for hvalpene. Det blev, som det plejer, noget af en Sherlock Holmes-opgave at finde billeder af de nærmeste generationer, men også denne gang lykkedes det..""







Huntingfudges B One "Tikko"









Da jeg i sin tid valgte Tikko som far til det første kuld, som jeg ønskede på Line, var det egentlig ikke Tikko, jeg gik efter, men hans far, "Whip". Men Whip var taget ud af avl, så derfor valgte jeg hans søn, som endda bor i fornuftig afstand fra os. Kuldet blev altså ikke til noget, men nu forsøger vi altså igen. Tikko har fortrinsvis været stillet på working test, hvor han er WT2 i åben klasse. På B-prøve har han 2.pr. i åben klasse, og han har bestået retrievernes kvalifikationasprøve. Jeg synes stadig, at Tikko og Line supplerer hinanden godt. Lines fantastiske ro og vilje til samarbejde forventer jeg Tikko kan give et lille skub i retning af fart og egen vilje.