kennel MORTON - mingoldenretriever

Jeg er Hanne, og jeg har gennem en årrække været ejer af kennel Morton.

Jeg er vokset op med familiehunde fra jeg var 11 år, og vores familie flyttede fra lejlighed i Herlev ved København til parcelhuset i Lynge. Men i 1988, mens jeg stadig boede hos mine forældre, var vi igen hundeløse. Jeg besluttede, at jeg ville have en hund. Min hund! Som jeg selv købte og betalte. Det skulle være en mellemstor hund, en rigtig vovse. Den skulle være smuk, og først og fremmest ville jeg have en hund, som jeg kunne træne og arbejde med. Valget faldt på en golden retriever. "Fanny" gjorde sit indtog i huset. Jeg vidste intet om retrieverarbejde, jeg vidste intet om typer indenfor racen, men jeg var lykkelig. Til min store sorg døde hun af kræft lige et år gammel.

Fanny efterfulgtes hurtigst muligt af "Dinna". Fanny var af rene udstillingslinier, og det var Dinna sådan set også. Men Dinna var for stor og grov til udstilling. Til gengæld var hun fyldt med arbejdsiver og energi i en sådan grad, at jeg, da hun var godt to år, var ved at kapitulere. Heldigvis mødte jeg et par garvede jagt / markprøvefolk, som kunne se hendes evner, og som jeg lærte meget af.

Undervejs var jeg begyndt at drømme om en hund mere. Det ville være fantastisk at følge samspillet mellem flere hunde. Og da jeg havde en god tæve, kunne det ikke være noget problem. Bortset fra at jeg i mellemtiden var flyttet til en lejlighed, hvor jeg kun måtte have én hund. Men problemer er til for at løses. Jeg fik en aftale med Joe Christensen og Susanne Forchhammer, kennel Joe's og Sungold, om at jeg kunne flytte ud til dem, fra hvalpene var 4 uger. Dinna blev parret med en hanhund af jagtlinier, Joe's Jolly Be Good, og jeg beholdt "Effie". Dinna fik to kuld på den måde. Og så var døren åben for goldens jagtlinier.

Men det var ikke holdbart i længden at blive boende i lejligheden på Ringbjerget i Lynge. Jeg købte et lille, forsømt sommerhus i Buresø ved Slagslunde, og flyttede ind med Dinna og Effie. Effie fik sit første kuld. I 1996 fik jeg også kennelmærke. Nu var jeg blevet opdrætter! Navnet på kennelen var hentet hos min svenskfødte farfar, som i mellemkrigstiden havde en skofabrik i København, Morton sko. Huset gav især i starten mange udfordringer, men omgivelserne var vidunderlige for en naturelsker som mig. Buresø blev blev på skift gennem 15 år hjem for Dinna, Effie, Mikkel, Lukka og Lovis, og her er kennel Mortons C-, D-, E-, F-, G- og H-kuld vokset op.

I 2012 mødte jeg Hans. Vi flyttede sammen i maj måned i Hans' hus i Frederiksværk, og to inkarnerede singler blev til et par. Hans morer sig med at sige, at jeg flyttede ind med 11 hunde, hvilket ikke er helt forkert. Jeg flyttede ind med Guoika, Nora, Lovis og Noras første hvalpekuld, få uger gamle. Hans havde ikke selv haft hund, siden han som ung flyttede fra Bornholm til Sjælland for at få arbejde. Lysten havde været der, men ikke tiden. Nu tog han imod mine hunde med åbne arme.

Siden er Lovis faldet fra. I-, J-, K- og L-kuldet er foreløbig blevet til her. Efter Nora har vi beholdt "Line" (M. Karoline Tusindfryd). Line er i fuld gang med en markprøvekarriere, og har været på sine første, men ikke sidste, jagter. Jeg har måttet se i øjnene, at hvalpene nu er lige så knyttede til Hans som til mig, og at Hans også er en vigtig person for hvalpekøberne.

Vi har lige nu tre tæver, Guoika, Nora og Line. Nora fik sit sidste hvalpekuld i foråret 2017, og i foråret 2018 forventer vi, at Line skal parres. Nora og Guoika tilbringer deres otium som familiehunde, men henter stadig med stor fornøjelse nogen dummier i skoven, når jeg er ude og træne Line.

I sit udgangspunkt har kennel Mortons avl været præget af DKBRCH DKJCH SEJCH Spica og efterkommere efter hende. Også de to canadiske kuldsøstre Ambertrail's Happy Headleader "Mira" og Ambertrail Joy's Pool Position "Joy" findes bag alle vores hunde. Hanne har lavet en del parringer i Sverige, for at få andre linier ind. Med Lines forventede kuld får vi helt nye linier ind, nemlig linier fra kennel Gleen Mhor's, en kennel med succesfuld produktion af goldens af jagtlinier.

For kennel Morton står engagement i arbejdet, temperament, type og sundhed højt. Vi laver ikke hunde til udstilling, og kommer aldrig til det. Men vi avler med en klar opfattelse af, hvilket eksteriør vi ønsker. Det er bare ikke det samme, som giver succes på udstilling. På den anden side er vi helt bevidste om, at eksteriør er konstituerende for en race.

Siden Dinna har alle hunde været stillet på DRK´s markprøve B. Alle undtaget Effie har været stillet i vinderklasse og er præmieret på A-prøve. En stor del af Hannes tid går med at træne hundene, gå på prøve og i jagtsæsonen at gå som opsamler på jagt.

Det er også en stor glæde, når man gennem linieavl både kan bevare kontinuiteten og forhåbentlig forbedre avlen. Kennel Morton fastholdt fra Dinna, Effie, Lukka og Lovis en tævelinie, som desværre måtte stoppe, da det på grund af sygdom ikke var muligt at avle videre på Lovis. I stedet greb hun tilbage til Lukkas far, Mikkel, og har nu MIkkels datter, Nora og datterdatter, Line. Det er planen, at vi omkring første maj skal parre Line, og så kan få næste generation i huset.

Lidt statistik: Siden 1994 har kennel Morton foreløbig registreret 12 kuld med 103 hvalpe, 49 hanner og 54 tæver.

Om kennel MORTON

Ringbjerget i Lynge

Buresø

Frederiksværk

Kennel Morton i dag.

Kuld, hvalpekøbere og linier.

J-kuldet som hvalpe hjemme hos mor. Derefter Justy, Nellie, Carlo og Fanta som 1-årige sammen med mor Guoika og far Speedy på træningstræf i Sverige. Og så Nellie, Fanta, Carlo og Liva som fire-årige sammen med Guoika, også på træningstræf, denne gang i Danmark

Hanne med Line, og ved siden af Jeanette med Carlo fra J-kuldet på goldens uofficielle DM 2017.

Fire generationer: Sungold Lucky Wuk "Lucky", far til Kingo "Mikkel", far til Morton Duchess Elanor, "Lukka", mor til Morton Golden Lass Lovis "Lovis". Lucky var ejet af Susanne Forchhammer.