En aktiv weekend



Som sagt så gjort. Sidste søndag var Line og jeg på årets sidste c-prøve. Jeg holder meget af vinterprøverne i november og februar. De har givet rigtig gode oplevelser. Men ikke i år, hvor dårlig planlægning gjorde, at vi måtte vente, og vandre op og ned ad skovvejen med efterhånden rigtig kolde fødder, i næsten tre timer. Line syntes heller ikke, at det var sjovt, og resultatet blev derefter. Mandag var vi på jagt på Valnæs på Falster. Det var så en rigtig hyggelig dag med hyggelige mennesker. Line levede op til sit bedste. Hun rejste en hare, men kom straks, da jeg kaldte, og hun hentede en løber i tæt krat. Og hentede ellers masser af fasaner. Mor var glad og stolt.. På billedet fra den tæt pakkede jagtvogn lå Line under bænken. Det kan hun godt lide.



Tusan





I flere vi ventet på vores lille, nye tæve. Af forskellige grunde er det ikke blevet til noget. Nu skulle det altså være. Vi havde fået lov til at låne Lines kuldsøster, Tusan (Morton Katinka Tussilago). Hun har helt uproblematisk fået to fine kuld, så det kunne ikke gå galt. Men det gjorde det. Vi besøgte Lone og Christer i Sverige og fik Tusan, der var begyndt at bløde, med hjem. Og for at gøre en lang historie kort, blødte hun i et par måneder uden at få ægløsning. Jeg nåede at køre til Jylland for at parre. Til sidst kørte jeg Tusan hjem til Sverige igen. Og det var så det projekt. Vores sengetøj bærer stadig mærker efter Tusans besøg.



Line





Nu har vi så besluttet, at Line får et kuld ved næste løbetid. Hun havde kun fire hvalpei sidste kuld, og hun kan få en god, lang pause efter dette kuld. Så nu venter vi altså på, at Line skal komme i løbetid. Det kan blive i eftermiddag, og det kan blive i januar, hvilket vil give os endnu en tæve med fødselsdag i marts. Så vi venter på lille "Bambus".Og indtil da, er der tid til at gå på prøve og på jagt, og det gør vi så.



Hilsner fra M-kuldet, som nu er tæt på syv måneder. Store hvalpe, som bliver helsøskende til vores næste kuld.



Max





Det er så dejligt at få en hilsen fra de hvalpe, som vi har sendt ud i verden. Fra Max i Norge får vi jævnligt en hilsen fra en elsket hund, som er faldet rigtig godt til og trives i den Norske natur, Som Morten og Anne-Margrethe også elsker.



Merle





Merle er den fra kuldet, som bor tættest på. Så i efterårsferien tog vi på besøg. Først fik vi kaffe og kanelboller i Vig. Så kørte vi ud til Sidinge, hvor der på familiegården er gårdbutik, som i anledning af efterårsferien var alle de delikatesser, man kan tænke sig. Merle havde det som blommen i et æg i en familie, som har det skønt sammen.



Ellie





Vi fik ikke billede af Ellie i denne omgang, men her er hun lige startet til træning. Nu er hun blevet noget ældre, og vi fik en hilsen fra en stolt ejer, der lige var kommet hjem fra træning. Hvalpene havde hentet en nyskudt and, og Ellie var den eneste på holdet, som uden at spekulere over det, havde bragt anden. Bravo, Ellie!



Nora





Nora har haft noget svært ved at hoppe ind i bilen den sidste tid. Men selvom hun virker frisk som en fisk, må vi jo sande, at hun nærmer sig skelsår og alder. Så var der en skovtur, hvor hun hang bagefter, og det ligner hende ikke. Jeg gjorde mig mine tanker. Livmoderbetændelse? Og så kunne hun pludselig slet ikke gå på det ene forben. Så vi måtte op til Susanne på dyrlægeklinikken. Svaret var: En flækket klo med betændelse bag, AV! Kloen blev fjernet under narkose. Og en fedtknude på den ene side, som jeg et stykke tid har haft et godt øje til, ligeså. Så nu har vi gået passet patient. Vejret er ikke muntert, så selv ved den mindste tissetår i haven måtte hun pakkes ind. Nu ser det så ud til at lysne..



Line





Jeg havde glædet mig til sidste weekend. A-prøve med Line fredag, vinderklassetræning i reg. Sydsjælland lørdag sammen med Gitte og Tikko. Vejret lovede ikke det bedste.Vi fik tørvejr, men et rent mudderbad fredag. Egentlig burde Line let kunne klare en åben-A. Men rigtig mange dirigeringer endte med, at Line ganske vist hentede alle, men at det var for omstændeligt og tog for meget tid. 3. præmie hos en dommer, som åbenbart kun havde 1.pr. og 3. pr. på repetoiret. Så blev det lørdag, og Gitte skrev: Vi ses ved Suserup! :) Jeg har trænet ved Suserup før, så det var vel bare sådan, selvom det er længe siden? Det endte med at lede efter træningen det meste af en time, og selvfølgelig havde jeg glemt mobilen. Såååå weekenden levede ikke helt op til forventningerne.



Vinderklasse med Line



30. september 2019



Den 14. september var jeg, sammen med Susanne, på WT på Fedet. Line var meldt til i vinderklasse, hvor hun fik 20, 19, 20, 0, 20, 9. Den 29. september var Line og jeg på c-prøve, hvor vi også fik gode pointtal, men også et 0. De to 0'er var ærgerlige, fordi de egentlig skyldtes misforståelser. Men alt i alt må vi konstatere, at Line nu kan deltage i vinderklasse, uden at måtte undskylde for sin manglende erfaring. Det er der, hun hører til. Hun arbejder med entusiasme, vilje og glæde, og efterhånden skal resultaterne nok komme.





Lines hvalpe





Ind imellem bliver dagene så fyldt op, at blokken ikke følger med. Det er sket de sidste måneder. Men her en oversigt over de vigtigste begivenheder i kennel MORTON.


Den største begivenhed var helt uden sammenligning, at det endelig lykkedes at få hvalpe på Line. Skønt at have hvalpe i huset igen, og så det så længe eftertragtede kuld på Line. Hun bar på seks hvalpe, men de to overlevede ikke fødslen. Tilbage var vores firlinger, et dejligt kuld, som nu lever et dejligt liv fordelt over Jylland, Sjællands Odde og Norge. Far til hvalpene er Huntingfudge B One "Tikko", en kombination, som vi gerne vil gentage.



Max og Merle





En speciel aftale med hvalpekøberne gjorde, at "Merle" kom til at bo hos os 3½ uge udover de otte uger, og "Max" skulle til Norge og bo, så han kunne først rejse, da han blev 15 uger. Vi fik derfor en periode til at lære dem at kende, og det var både en rigtig dejlig oplevelse og et stort arbejde. Men dejlige, det er det. og de bor nu, hvor de har det som to blommer i hvert sit æg.



Nordisk mesterskab





Nordisk Mesterskab i WT for golden retriever blev i år holdt i Danmark. NM afholdes på vinderklasseniveau. Da Line er ny i vinderklasse, og forøvrigt havde hvalpe, havde vi ikke deltaget i udtagelsen. Men da ikke alle lande sendte de tre hold, som de havde lov til, blev der i sidste øjeblik plads til nogen danske hold på green card, og der fik Line og jeg plads. En fin oplevelse. Line og jeg sov i Hans' 25 år gamle spejdertelt, hvor vi lige kunne få plads mellem store autocampere.



Bornholm og Sverige





Efter at have afleveret den sidste hvalp, vores nordmand, Max, så vi frem til at slappe af på en tur til Bornholm og Sverige. Bornholm handlede først og fremmest om Hans' familie, som havde fætter / kusinefest, der har sine egne traditioner. Jeg havde dog et ønske om at se det nye besøgscenter ved Hammershus. Tilbage til Ystad skulle vi køre mod svenske hundevenner: Lone og Chister i Olufstrøm og fam. Fritzon ved Växjö. Men, men Nora kom i løbetid, så vi måtte køre forbi Lone og Chister og deres hanhunde. I Växjö havde vi et par hyggelige dage i den dejlige natur, og fik set deres nye hvalp, som er barnebarn til vore Guoika. Olufstöm måtte vente.



Lone og Christer.





Da Nora var færdig med løbetiden, vendte vi tilbage til Sverige og Lone og Christer. Nogen dejlige dagefik vi i det hundemiljø, som vi elsker. Skovture med hele flokken, træning med fælles hundevenner, og ellers hygge og afslapning. Nogen mennesker falder man bare i hak med med det samme. Vi sluttede med at aftale, at Lone og Christer kommer og holder jul med os.



Tusan





I mellemtiden var Lines kuldsøster, Tusan kommet i løbetid. Jeg har en aftale med Lone om, at jeg kan tage et kuld på Tusan, så det passede jo fint, at vi kunne tage hende med hjem. Tusan har før haft to helt uproblematiske kuld. Men dette skulle vise sig, ikke at blive uproblematisk. Efter fire uger, hvor hun har blødt kraftigt, men ikke har haft ægløsning, Og en tur til Jylland til den udkårne, er Tusan nu tilbage i Sverige til nærmere udredning. Vi håber, at vi kan få et kuld på Tusan senere. Lige nu håber vi bare, at hun ikke fejler noget alvorligt. Hun er en skøn hund, som vi jo havde tid til at lære rigtig godt at kende. Line har været anstandsdame for Tusan hele vejen, så hun ikke skulle føle sig alene. Vi har så besluttet i stedet at gentage kuldet med Line og Tikko.




Hundepasning



16. juni 2018



Morgenost. Vi passer Susannes hunde, mens hun dømmer retrievere på hundeudstilling i Jylland. Yngste Sirca kan ikke komme sig over det fantastiske, at man bare uden videre kan gå ud i haven.





Hvalpebesøg i Sverige



28. maj 2018



I går var Susanne og jeg på hvalpebesøg i Sverige hos Lone og Christer. Lone ejer Lines far, Cobra, og to af Lines søskende, så det er jo sådan set den nærmeste familie. Det var et fint, ensartet kuld af glade, tillidsfulde 6-ugers hvalpe efter Sungold Cool Keeper / Birdie Nam Nam Cc's Golden Fairy "Megan". Megan er halvsøster til Line og Tusan. Susanne havde Sirca med og jeg havde selvfølgelig Line med. Lige som vi ankom begyndte det at øse ned, og efter en måneds fantastisk sommervejr, var det ikke regntøjet, vi havde med. Christer lavede grillmad, og vi spiste frokost med regndråber i nakken i en plastikpavillion. Men da vi var færdige med frokosten, kunne vi se hvalpe og gå tur i den svenske natur i fint vejr. Åh, håbet om et fint Line-kuld blev ikke mindre efter den tur. Da vi kom hjem, havde Hans hygget sig med vores og Susannes hunde hele dagen, og havde nået at fodre hele banden. Og så blev Pocket forøvrigt DKWTCH, mens vi var i Sverige.





Fint, ensartet kuld.





Moar....





Bordercollien er Christers





Christer og Lone dyrker agility og har egen bane. Så Christer måtte lige vise Lines søster, "Tusan", på slap line.





Søster "Tusan" Morton Katinka Tussilago





Måske et billede til stamtavlebogen? Tusan





To kuldsøstre 4 år.



Gitte og Pocket.



19. maj 2018



I dag blev Gitte Garrido og Shootdog Golden Pocket 1.v. med cert. på goldenracens B-prøve. Pocket er far til kennel MORTONs L-kuld fra 2017, som Nora er mor til. Kæmpe tillykke herfra til Gitte og Pocket.







Hilsen fra Luna.



15. maj 2018



Hilsen fra Luna fra Noras kuld sidste i 2017 Hun var den første hvalp, som blev placeret, fordi vi mente, at hun skulle til mennesker, der kunne takle hendes energi og selvstændighed. Det blev Bettina og Jens Peter fra Nakskov, der fik den opgave. De skulle bruge en jagthund til at afløse Smilla, og var altså vant til at gå på jagt med en golden af jagtlinier. Det viste sig, at det netop var deres store ønske at få "rød". Nu er der så gået et år. Jeg synes ellers, at far Pocket er slået godt igennem på kuldet. Men Luna ligner i utrolig grad halvsøster Line. Luna er mors pige. Og Bettina og Jens Peter er stadig meget glade for Luna, selv om hun er en dame, som har sin egen mening om tingene.








Hjemme igen og besøg på Løvdalen



7. maj 2018



Hjemme igen til hverdagen efter mit og Lines eventyr i Horsens. Og til hverdagen hører for Hanne, Line og Nora at besøge plejecenter Løvdalen I Frederiksværk som Trygfondets besøgshunde. Annette er en af de beboere, som lyser op, når hun ser os. "Næhh, er det Jer, der kommer"..







Besøg hos Gleen Mhor's Niko



2. maj 2018



Så blev det endelig tid for det længe ventede besøg hos Claus Kristensen og Gleen Mhor's Niko. Og så er der kun tilbage at vente og håbe.





Det er hårdt arbejde at formere slægten.










I flexi på Arrenæs



24. april 2018



Når en eller flere af tæverne er i løbetid, holder vi os fra de områder, hvor hunde har glæde af at løbe løs, som vores dejlige hundeskov i Liseleje plantage. Så går vi i stedet for på opdagelse, hvor snor er påbudt, og hvor vi ikke kommer så ofte. De sidste løbetider har vi udforsket Natursstyrelsens afmærkede vandreture på Arrenæs. Et dejligt og afvækslende område.





Forår.





19. april 2018



For halvanden måned siden var udendørstemperaturen under minus 10 grader. I dag kom sommeren bragende med temperatur et stykke over 20 grader. Vi har for første gang i år spist frokost og drukket eftermiddagskaffe i haven. Og Line er kommet i løbetid. Så nu går et helt forløb i gang. Foreløbig venter vi på at Line er klar til at Susanne tager blodprøver, som jeg kører til KUsund, for at få fastslået ægløsning. Og når så blodprøverne siger: klar! skal Line og jeg til Horsens til parring med Gleen Mhor's Niko. Men foreløbig gik hundene og jeg tur i hundeskoven i dag og sagde farvel. Vi ses igen om tre uger. Jeg går ikke i hundeskoven med løbske tæver.





Foto med Marlene





17. april 2018



Lørdag var Susanne og jeg i Ringsted for at få fotograferet hunde hos Marlene (Hundefotografen). Jeg nøjedes med at få fotograferet Line, som ikke lige er nogen fotostar. Det blev til en række billeder, både opstillede og action, som vil dukke op på denne hjemmeside med mellemrum. Men her er et klassisk opstillet billede. Er hun ikke dejlig?






Besøgshunde.





16. april 2018



Nora og Line er besøgshunde på Plejecenter Løvdalen i Frederiksværk. Efter påske er vi flyttet fra at komme hver onsdag til mandag. I dag havde vi nogen dejlige oplevelser De to nederste gange havde samlet beboerne, og Line viste sit naturtalent. På eget initiativ tog hun kontakt med beboerne, kom med vores tøjdyr og afleverede dem. Hentede gemte tøjdyr. Der var ikke et øje tørt. På vejen hjem blev jeg gjort opmærksom på en nyindflyttet beboer, som er glad for dyr. Jeg gik lige ned og hilste på og taget imod med åbne arme. "Nu har jeg da noget at glæde mig til" sagde Karin, da vi gik. Og så var vi lige omkring Lilje Rose, som vi besøger fast. Ingen tvivl om, at for nogen beboere er vi ugens højdepunkt.





Vi har en ekstra hund indtil påske. Fanta fra J-kuldet er hos os, mens hendes familie nyder varmen og solen i Thailand. Fanta har travlt med at lære at være flokhund. Det er både herligt og anstrengende.. Hun var i Liseleje plantage sidste onsdag sammen med Susanne Forchhammers og mine sammenbragte hunde, og igen med en firbenet gæst til hundefødselsdagen lørdag. Så hun har været ude og været flok. Det mest anstrengende er, at hun destruerer Lines elskede tøjdyr. Men det må vi finde ud af, når Fanta er rejst, så får Line nogen nye. På billedet er Fanta længst ude mod vandet.



19. marts 2018



I går debuterede Line i vinderklasse på WT. Den korte version: 0, 0, 14, 20, 0. Den lidt længere version: På de poster, hvor føreren bare skulle sige "apport" og derefter holde sin mund gik det glimrende! På første post var jeg kommet til at lukke jakken over fløjten, og jeg opdagede det først, da jeg skulle bruge den. Og da jeg fik fumlet den frem, var det for sent. På sidste post, som var en "tramp" med én markering blev markeringen kastet, før vi var fremme. ØV! Men to meget lange enkeltmarkeringer klarede tøsen glimrende, og helt uden hjælp. Hvad kan vi så lære af det?