Da Line ventede sit andet kuld, var det planen, at vi ville beholde en tævehvalp efter hende. Men da Lines kuld udelukkende bestod af hanhvalpe, blev det til, at vi købte en tævehvalp fra Susanne Forchhammer kennel Sungold. Og det blev altså Maja, født Skærtorsdag, deraf navnet. Maja er et livstykke, fyldt med glæde og energi. Hun er en hund, man kun kan elske, selvom det ikke er blevet til så meget på prøvefronten endnu. Hun er, lidt tidligt blevet mor, og der har hun vist nye talenter. Maja er alle tiders mor. Omsorgsfuld, og nu, hvor hvalpene er ved at blive større, har de en mor, der gider lege. På prøvefronten har den faste dommerreplik været.: Jamen, hun kan jo det hele, men der mangler noget mere ro. Ro har Maja til dato ikke rigtig haft tid til. Nu er jeg spændt på, om den omsorgsfulde mor bagefter vil blive lidt voksen. Ja,ja, Maja, vi må se.
Født 9. april 2020
Bedste prøveresultater
Brugsprøve bestået.
Sundhed: Hofter og albuer A/0, OCD fri, øjenlyst uden anmærkninger, alle tre former for PRA fri via forældre
Mor til kennel Mortons O-kuld med GIA´s Golden Jeff, født maj 2022 og p-kuldet med Sungo Cool Keeper, født6. februar 2024 ("Snekuldet")