En stor dag.



31. oktober 2018



Så lykkedes det endelig at få fat på vinderbillederne fra 2. september. Line blev først WT2 åben klasse. Og siden fik hun guldmedalje individuelt. En lang dag med store udfordringer. Men når enden er god er alting godt. Og så kom jeg endnu en gang til at stå ved siden af en hvalpekøber fra J-kuldet. Sidste år var det Jeanette og Carlo. I år blev WT3 Erik og Nellie. Det er bare så skønt som opdrætter at se sine hvalpe blive voksne og kunne følge os på podiet. Hurra for J-kuldet..





Årets guldmedalje i åben klasse





WT2 åben klasse



sTRANDTUR MED lIS OG bESSIE



17. OKTOBER 2018



Line og jeg træner med vores lille træningsgruppe så ofte som muligt. Men det er også dejligt, bare at gå en tur sammen med hundene. Det gør jeg og Lis en gang imellem. Lis har en leverfarvet flat, og vi gik for noget tid siden til træning sammen. Nu har Lis droppet træningen. Så vi går tur. Det gjorde vi tirsdag ved Liseleje strand og i Liseleje plantage. Hundene nød stranden og det milde vejr. Vi havde et par dummier med til hundene og kaffe og basser til menneskene. Dummierne blev kastet i vandet og klitterne, kaffen indtaget i plantagen. Dejlig tur.











Bryllup



6. oktober 2018




Lørdag den 6. oktober blev Hans og jeg gift i Lynge kirke. Vi havde en dejlig dag med den nærmeste familie og nogle få, gode venner. Hundene var sendt på ophold hos hundevennerne Lene og Kai.. Men der er altså hunde i vort liv, hundene sætter sit ptæg på det Og da vi kom ud af kirken, havde 10 goldens og en flatcoat taget opstilling for at tage imod os. En dejlig overraskelse. Heldigvis havde min ene brors familie forberedt en reception, før vi kørte til Frederiksværk. Der havde vi lejlighed til at sige tak til hundeførerne. Vores egne hunde? var da også med. Dem havde Lene taget med.








Liggende gæster



23. september 2018





Vi har haft besøg den sidste uge. Susannes "Kenya" og "Sirca" har været her en lille uges tid, mens Susanne har været på ferie i Rom. Kenya er snart så vant til at komme her, at hun bare falder ind i flokken. Ganske vist erobrede hun hurtigt jævnaldrende Guoikas soveplads, men det må man så indrette sig efter. Sirca på 9 måneder har fuld fart på, og fylder derfor lidt mere. Men alligevel ikke så meget som da vi passede parret for to måneder siden. Line tager med tak imod underholdningen, men synes også ind imellem, at Sirca tager sig lidt rigeligt tilrette. Hans luftede de to gamle damer, Kenya og Guoika. Lidt besværligt, fordi de begge to næsten har mistet hørelsen. Jeg tog rundt til vores gode gå-hundetur-steder i omegnen med Nora, Line og Sirca, og der var så mere fart på. Nu er gæsterne taget hjem, og lige nu nyder vores egne hunde freden og roen.


Jeg stødte lige på et billede, taget i 2016. Det er tydeligt, at Guoika og Nora er blevet et par år ældre. Men jeg synes, at billedet har så meget charme, at jeg fik lyst til at sætte det på her.



Hjælper og træning.



12. september 2018



To søndage har Line og jeg været på prøve. I søndags stillede jeg så som hjælper. Hvis der ikke nogen, der hjælper, bliver der ingen prøver. Det var tidligt op med mødetid klokken 6.30 for at få prøven på skinner. Hele prøven med 136 tilmeldte hunde gled roligt afsted. Jeg var udlægger i søget i åben klasse. Midt på eftermiddagen var prøven færdig, og der var ryddet op overalt. Sådan!! Men sådan en dag kan mærkes. Jeg var totalt færdig, da jeg kom hjem, og de første dage efter kan det også mærkes. I dag trænede jeg med Pia og Susanne. Pia havde reserveret de to sidste søndages terræn hos skovstyrelsen. Først trænede vi markering i svært terræn og vandmarkering / dirigering med prøvehundene Line, Jolly og Sirca. Så byttede vi hunde. Jeg tog Guoika med for at prøve, hvor meget hun kan huske, og hvor meget hun kan holde sammen på med stærkt nedsat hørelse. Men det gik fint, og jeg har nu meldt hende til c-prøven i slutningen af måneden, hvor der er veteran+ klasse for hunde over 10 år. Susanne har meldt Kenya til, det skal nok blive sjovt.



Golden WT: WT2 åben klasse og guldmedalje i golden retrievers uofficielle DM.



2. september 2018



Først B-prøve, og søndagen efter golden WT. Det vil sige officielt WT og goldens helt eget, uofficielle individuelle DM. Det blev en lang, lang dag med udfordringer i den absolut svære ende, i hvert fald for åben klasse. Da vi havde haft semifinale, udbrød der et mindre oprør hos de deltagere, som endnu ikke var kørt hjem: kan vi ikke lukke det her, er det nødvendigt med endnu en finale? Enden blev, at dommerne godt mente at kunne placere begynder- og åben klasse, mens fire ekvipager i vinderklasse stod lige. Så der var det nødvendigt med en finale. Jeg var godt klar over, at vi stod godt, men en lille tvivl nager altid: er der fire ekvipager, der har flere point end os? Der var jo lige den dirigering? Men enden blev: Morton Karoline Tusindfryd, ført af Hanne Mårtensson, fik WT2 og individuel guldmedalje for året 2018. Nu tager vi fat på vinderklasse, og der må jeg regne med, at det i hvert fald i starten ikke gå helt så let.





Min dejlige, altid samarbejdsvillige Line, klar lige til slutningen af dagen. Du er bare noget helt specielt.



Golden B-prøve august 2018



26. august 2018



Søndag på golden B-prøve med Line. Nervøs? nej! Egentlig var jeg nok ikke i tvivl om, at den klarer vi. Det var tredje 1.pr. i åben klasse på fem forsøg. Men når jeg bladrer tilbage til de første forsøg, kan jeg se, hvor meget Line har modnets. Det ses også på kritiken:

Fri ved fod, ro på post, skudfasthed: OK

Markeringsevne: Enkelt OK Dobbelt løser OK

Dirigerbarhed: fin dirigering

Vandarbejde: OK, og fint i vand

Vildtbehandling: God

Søg: Arbejder fint i området

Helhedsindtryk: God hund, som klarer klassens elementer fint

Der var lidt uenighed med dommeren undervejs, men enden blev den 1.pr., som hun bestemt også havde fortjent. Vi var tidligt oppe og afsted, var oppe på prøven først på formiddagen. Så det blev en lang dag for at vente på et krus mere til samlingen. På søndag er Line meldt i åben klasse på golden WT. Derefter kaster vi os frygtløst ud i vinderklasse.





Your Subitle Here





Begyndende vinderklassetræning.



7. august 2018



Jeg har længe efterlyst sådan et kursus i reg. Nordsjælland i flokken af hvalpe- og begyndertræninger. Så var det der pludselig. Line gjorde det så godt og var i strålende humør. Det er ellers svært at få trænet for tiden, hvor temperaturen i en lang periode har været ekstrem høj. Lige nu over 30 grader midt på dagen.





Træning i sommervarmen.



22. juli 2018



Hedebølgen er på sit højeste. Alle stønner i varmen. Men søndag formiddag tog Annelise, Susanne og jeg alligevel til Kirke Værløse og trænede hunde. Vi startede med markeringer på eller over vand, og Line blev dirigeret. Og dukkerten var velkommen. Bagefter blev det markeringer / dirigering på land. Og så op i skyggen til te, tebirkes og hundesnak.







Svensk besøg.



16. juli 2018



Lone og Christer startede sommerferien med at besøge os et par dage. Lone har været en god ven, siden jeg brugte hendes hanhund som far til K-kuldet. De havde ikke hunde med, fordi de ikke havde fået rabiesvaccineret dem. Men vi fik gået tur i nabolaget, fourageret på svensk og besøgt Hillerød og Frederiksborg Slot. Vi ses igen til oktober.







Grøn WT 2018



8. juli 2018



Som så mange andre klubber i Danmark drives Dansk Retriever Klub fortrinsvis af frivilliges indsats. Og vil man nyde, må man også nyde. Lørdag var jeg kaster på Grøn WT. Et arrangement for uerfarne hunde og / eller førere, som kan prøve, hvad det er at gå på working test, og som samtidig kan få nogen gode råd med fra "dommerne". Jeg var kaster på "enkeltmarkering med skud", og kastede en dummy omkring 100 gange på en dag. Øm i skulderen? Nej, faktisk ikke.





Forklaringer om dagens forløb af prøvelederen.



Hvalpebesøg i Sverige



28. maj 2018



I går var Susanne og jeg på hvalpebesøg i Sverige hos Lone og Christer. Lone ejer Lines far, Cobra, og to af Lines søskende, så det er jo sådan set den nærmeste familie. Det var et fint, ensartet kuld af glade, tillidsfulde 6-ugers hvalpe efter Sungold Cool Keeper / Birdie Nam Nam Cc's Golden Fairy "Megan". Megan er halvsøster til Line og Tusan. Susanne havde Sirca med og jeg havde selvfølgelig Line med. Lige som vi ankom begyndte det at øse ned, og efter en måneds fantastisk sommervejr, var det ikke regntøjet, vi havde med. Christer lavede grillmad, og vi spiste frokost med regndråber i nakken i en plastikpavillion. Men da vi var færdige med frokosten, kunne vi se hvalpe og gå tur i den svenske natur i fint vejr. Åh, håbet om et fint Line-kuld blev ikke mindre efter den tur. Da vi kom hjem, havde Hans hygget sig med vores og Susannes hunde hele dagen, og havde nået at fodre hele banden. Og så blev Pocket forøvrigt DKWTCH, mens vi var i Sverige.





Fint, ensartet kuld.





Moar....





Bordercollien er Christers





Christer og Lone dyrker agility og har egen bane. Så Christer måtte lige vise Lines søster, "Tusan", på slap line.





Søster "Tusan" Morton Katinka Tussilago





Måske et billede til stamtavlebogen? Tusan





To kuldsøstre 4 år.



Gitte og Pocket.



19. maj 2018



I dag blev Gitte Garrido og Shootdog Golden Pocket 1.v. med cert. på goldenracens B-prøve. Pocket er far til kennel MORTONs L-kuld fra 2017, som Nora er mor til. Kæmpe tillykke herfra til Gitte og Pocket.







Hilsen fra Luna.



15. maj 2018



Hilsen fra Luna fra Noras kuld sidste i 2017 Hun var den første hvalp, som blev placeret, fordi vi mente, at hun skulle til mennesker, der kunne takle hendes energi og selvstændighed. Det blev Bettina og Jens Peter fra Nakskov, der fik den opgave. De skulle bruge en jagthund til at afløse Smilla, og var altså vant til at gå på jagt med en golden af jagtlinier. Det viste sig, at det netop var deres store ønske at få "rød". Nu er der så gået et år. Jeg synes ellers, at far Pocket er slået godt igennem på kuldet. Men Luna ligner i utrolig grad halvsøster Line. Luna er mors pige. Og Bettina og Jens Peter er stadig meget glade for Luna, selv om hun er en dame, som har sin egen mening om tingene.








Hjemme igen og besøg på Løvdalen



7. maj 2018



Hjemme igen til hverdagen efter mit og Lines eventyr i Horsens. Og til hverdagen hører for Hanne, Line og Nora at besøge plejecenter Løvdalen I Frederiksværk som Trygfondets besøgshunde. Annette er en af de beboere, som lyser op, når hun ser os. "Næhh, er det Jer, der kommer"..







Besøg hos Gleen Mhor's Niko



2. maj 2018



Så blev det endelig tid for det længe ventede besøg hos Claus Kristensen og Gleen Mhor's Niko. Og så er der kun tilbage at vente og håbe.





Det er hårdt arbejde at formere slægten.










I flexi på Arrenæs



24. april 2018



Når en eller flere af tæverne er i løbetid, holder vi os fra de områder, hvor hunde har glæde af at løbe løs, som vores dejlige hundeskov i Liseleje plantage. Så går vi i stedet for på opdagelse, hvor snor er påbudt, og hvor vi ikke kommer så ofte. De sidste løbetider har vi udforsket Natursstyrelsens afmærkede vandreture på Arrenæs. Et dejligt og afvækslende område.





Forår.





19. april 2018



For halvanden måned siden var udendørstemperaturen under minus 10 grader. I dag kom sommeren bragende med temperatur et stykke over 20 grader. Vi har for første gang i år spist frokost og drukket eftermiddagskaffe i haven. Og Line er kommet i løbetid. Så nu går et helt forløb i gang. Foreløbig venter vi på at Line er klar til at Susanne tager blodprøver, som jeg kører til KUsund, for at få fastslået ægløsning. Og når så blodprøverne siger: klar! skal Line og jeg til Horsens til parring med Gleen Mhor's Niko. Men foreløbig gik hundene og jeg tur i hundeskoven i dag og sagde farvel. Vi ses igen om tre uger. Jeg går ikke i hundeskoven med løbske tæver.





Foto med Marlene





17. april 2018



Lørdag var Susanne og jeg i Ringsted for at få fotograferet hunde hos Marlene (Hundefotografen). Jeg nøjedes med at få fotograferet Line, som ikke lige er nogen fotostar. Det blev til en række billeder, både opstillede og action, som vil dukke op på denne hjemmeside med mellemrum. Men her er et klassisk opstillet billede. Er hun ikke dejlig?






Besøgshunde.





16. april 2018



Nora og Line er besøgshunde på Plejecenter Løvdalen i Frederiksværk. Efter påske er vi flyttet fra at komme hver onsdag til mandag. I dag havde vi nogen dejlige oplevelser De to nederste gange havde samlet beboerne, og Line viste sit naturtalent. På eget initiativ tog hun kontakt med beboerne, kom med vores tøjdyr og afleverede dem. Hentede gemte tøjdyr. Der var ikke et øje tørt. På vejen hjem blev jeg gjort opmærksom på en nyindflyttet beboer, som er glad for dyr. Jeg gik lige ned og hilste på og taget imod med åbne arme. "Nu har jeg da noget at glæde mig til" sagde Karin, da vi gik. Og så var vi lige omkring Lilje Rose, som vi besøger fast. Ingen tvivl om, at for nogen beboere er vi ugens højdepunkt.